Tag Plads Her
- i stolen, i dig selv og i livet
Det kræver mod at opdage, at du har frihed til at forme dit eget liv - for med den frihed følger ansvaret for dine valg, og den måde du forholder dig til din virkelighed på.
Hos mig handler terapi om at finde modet til at tage plads i dit liv, ved at træde ind i din frihed
- med udgangspunkt i tre skridt:
-
I stolen lander du i et trygt og fordomsfrit rum. Her mærker du den støtte, det kræver at kigge på de svære valg, tvivlen og de mønstre, der holder dig tilbage.
-
I dig selv opbygger du en solid kontakt til dig selv. Du finder trygheden til at sætte sunde grænser og stå stærkt i dig selv, uden at være bange for at miste forbindelsen til andre.
-
I livet træder du ud med fuldt ejerskab. Klar til at indgå i dybe relationer og træffe valg der er rigtige for dig.


"Som psykoterapeut betragter jeg det som et kæmpe privilegium at følge mine klienter, når de udforsker deres indre landskaber, tør mærke sig selv og udvikler sig gennem selvindsigt samt følelsesmæssig integration. Mit mål er at skabe et rum, hvor man kan få lov til at være menneske med alt, hvad det indebærer - også de sider, som mange af os fejlagtigt har lært, at der ikke er plads til i livet."
Om Sabine Moslund Hansen
Jeg er psykoterapeut med en eksistentiel og oplevelsesorienteret tilgang, og jeg tilbyder nærværende og personlige onlineforløb.
Jeg tror på, at vi mennesker hele tiden bliver til i mødet med os selv, hinanden og det liv, vi står i. At livet ikke altid er enkelt – og at vi ikke nødvendigvis skal finde de rigtige svar, men modet til at mærke efter, stille spørgsmålene og tage ansvar for det, der er vores.
Jeg er uddannet eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut MPF fra SEOP i 2025. Min egen vej gennem livet har lært mig, at det kræver både mod og tryghed at se ærligt på sig selv. Og at noget kan forandre sig, når vi tør være nysgerrige på det, vi mærker – også det, vi helst ville være fri for.
I terapien møder jeg dig med nærvær, nysgerrighed og respekt for, at du er ekspert i dit eget liv. Sammen undersøger vi det, der står i vejen for, at du kan leve mere i overensstemmelse med dig selv – og finde modet til at tage den plads, der allerede er din.
At Tag Plads Her handler for mig ikke om at fylde mere. Det handler om at være mere til stede i sit eget liv.

Hvad jeg tilbyder
Online psykoterapi
De individuelle online sessioner er rettet mod dine specifikke udfordringer i tilværelsen. Gennem et tæt samarbejde og tryg støtte, styrker jeg dig i at håndtere livets modgang - og at skabe nye mønstre, så du kan leve et liv, der føles både helt og meningsfyldt for dig
60 minutter 950 DKK
Mit terapeutiske ståsted
Eksistentialistisk filosofi
I stedet for at fokusere på spørgsmålet om hvorfor livet er - så forholder man sig i eksistentialistisk filosofi om spørgsmålet om hvordan livet er. Ved at undersøge livstemaer som døden, frihed, mening, valg og ansvar, undersøger jeg min klients verdensbillede, narrativer, roller, mønstre og strategier i livet.
Somatisk undersøgelse
Det kropslige er vigtigt i min måde at arbejde på - jeg tror nemlig på at vores kroppe er lige så vigtige som vores sind og tanker. Vores evne til at skabe forandringer starter i vores evne til at regulere os selv kropsligt, når vi kommer i kontakt med...
Emotions fokuseret terapi
Jeg bruger EFT (Emotionsfokuseret Terapi) til at hjælpe dig med at forstå og arbejde med dine følelser. Vi undersøger sammen de følelsesmæssige mønstre, der kan påvirke din måde at tænke, handle og være i relationer på.
EFT kan hjælpe dig med at få større kontakt til dine følelser, forstå hvad de fortæller dig, og skabe nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere det, der er svært.
Jeg bruger EFT blandt andet i arbejdet med selvværd, relationer, angst, sorg, svære livsoplevelser og følelsesmæssige udfordringer.
Klient udtalelser
“Det var hårdere end jeg havde forventet, men også mere gavnligt end jeg havde drømt om. Tak for at være ved min side Sabine!”
Klient, 42 år
“Det er helt vildt at opleve, at det man troede var ens udfordring, faktisk viste sig at være en top-up på noget helt andet og meget mere grundlæggende.”
Klient, 27 år
"Tak for at åbne min verden."
Klient, 18 år
De mest stillede spørgsmål
Hvilken type terapi tilbyder du?
Jeg tilbyder terapiforløb tilpasset dine behov, hvor jeg bruger elementer fra EFT, somatisk udforskning og mindfulness, i en eksistentiel referenceramme. Hver session er personligt tilrettelagt for at arbejde i dybden med specifikke mønstre, strategier og styrke din generelle livskvalitet.
Hvordan booker jeg en tid?
Er du en ny klient, anbefaler jeg dig at kontakte mig på mail tagpladsher@gmail.com for at booke en gratis 15 minutters introduktions samtale.
Er du allerede klient og ønsker en ny tid, kan nemt du booke dig ind igennem mit bookingsystem her på siden.
Hvad kan jeg forvente under en terapi session?
Under en terapisession hos mig, kan du forvente et trygt og fortroligt rum, hvor du frit kan dele dine tanker og følelser. Jeg vil lytte nærværende, tilbyde observationer og samarbejde med dig om at udforske muligheder under rejsen imod dit nye mere frie og fleksible liv.